Artikler

Jul på byens gamle bryggeri
Af Lars Bjørn Madsen

Julen er en festlig tid. Det er en hyggelig tid. Og den er frem for alt noget af det mest traditionelle, vi har i HELSINGØR: 

Julen er dog samtidig noget af det mest kommercielle, og det har den faktisk været i snart 200 år. Brygger Carl Wiibroe benyttede naturligvis også julemåneden til at få solgt et ekstra kvantum øl, men han kendte ikke til begrebet juleøl. Det gjorde de andre bryggerier heller ikke, for juleøllet var endnu ikke opfundet som et salgsobjekt, men det fandtes. 

På landet, hvor øl jo var en væsentlig del af den daglige kost, gjorde man nemlig lidt ekstra ud af ølbryggeriet ved juletid, da øllet gerne skulle kunne leve op til julens fede mad og dermed indeholde en ekstra god portion malt og humle og måske være lidt sødere.

Det var De forenede Bryggerier, der i 1896, som noget helt nyt i Danmark, peppede deres traditionelle hvidtøl op med en nisseetiket på flaskerne og dermed lancerede en egentlig juleøl til det danske marked. Fuld blev man så sandelig ikke af denne overgærede alkoholsvage julehvidtøl, men det var jo heller ikke meningen.
 

Det første juleøl i Helsingør
I Helsingør introducerede byens førende øltapper, Andreas Lange, der havde Helsingørs Øl-Bouteillering i Stengade 37, juleøllet ved annoncering i december 1899. Det var dog ikke en specialfremstillet juleøl, Lange solgte på flaske, men derimod Wiibroes gængse produkter, samt Tuborg og Gl. Carlsberg. Men begrebet juleøl var dermed lanceret i Helsingør.

I december 1902 kunne Wiibroes Bryggeri endelig præsentere en rigtig juleøl, der var baseret på bryggeriets Prima Hvidtøl i en mere »sød og velsmagende« udgave. 

Juleøllet kunne, som de øvrige hvidtøl-sorter, kun købes på flaske hos byens øltappere, men Wiibroe havde til lejligheden ladet fremstille en særlig etiket i tidens jugend-stil og med ønsket om en »glædelig Jul og godt Nytaar«. 

På det tidspunkt tappede bryggeriet selv hvidtøllet på flasker, og man benyttede derfor lejligheden til i 1909 at lave mere passende juleetiket. Den var prydet med en tegning af tre nisser, der skænker sig et stort krus skummende øl fra tønden. 

Denne hyggelige tegning, hvis kunstner er ukendt, prydede juleetiketterne helt frem til 1985, hvor tegneren Henry Thelander på opfordring af direktør O. A. Bjørn Madsen forsynede etiketten med en sød nissepige holdende et glas hvidtøl i hånden. Piger og nisseøl! Tja, hvorfor ikke. 

Men allerede året efter vendte de klassiske nisser tilbage, om end i en lidt moderniseret udgave, og de holdt skansen, indtil Wiibroe standsede produktionen i 1989.
 

Julebrygget til de voksne

Mens juleøl normalt var hvidtøl, var og er julebryg noget helt andet, nemlig en lys undergæret type og betydelig stærkere end pilsner. For naturligvis skulle øllet skattemæssigt være af luksustypen i anledning af julen. 

Det var det nu hedengangne bryggeri Carlsminde i Nyborg, der var de første med julebrygget, nemlig i 1958, og som med så meget andet, der hitter hos forbrugerne, fulgte de andre bryggerier hurtigt efter. 

Den 27. november 1962 kunne Helsingør Dagblad fortælle helsingoranerne, at »Wiibroe har i dag sendt en ny type øl på markedet. Det er et specielt jule-bryg, der i styrke og smag ligger midt imellem »Hamlet« og den lyse påskebryg.«

Wiibroes nye »lyse Julebryg« var ganske stærk (7,5 volumenprocent), men meget mild i smagen og forholdsvis sød, hvilket fik Frederiksborg Amts Avis til at skrive, at »smagen svarer til julen«, og det var netop bryggeriets intention. 

Der blev trykt to typer etiketter, nemlig en med et rødt hjerte og en med et grønt hjerte. Hensigten med disse to varianter var at give forbrugerne mulighed for at dække et festligt julebord. Man boede vel i »Nordens festlige Hjørne« - i hvert fald dengang!

Det var ikke kun øl, der markerede julemåneden hos Wiibroe. Siden 1927 havde bryggeriet fremstillet sodavand, og snart lancerede bryggeriet en hindbærlimonade, der var fremstillet af naturlig og til dels syntetisk hindbæraroma. Den faldt hurtigt i børnenes smag, om end de voksne fandt ud af, at hindbærlimonaden med fordel kunne fortyndes med rom, mørk eller hvid. 

Til juletiden fremstillede Wiibroe fra 1953 hindbærlimonaden i en lidt sødere udgave og forsynet med en passende etiket og særlige juledekorerede kapsler. Således kunne børnene hygge sig, både med julehvidtøl og jule-hindbærlimonade, mens de voksne vederkvægede sig med Wiibroes lyse julebryg, der var »en af julens mange glæder«.
 

Julegås, snaps og juletræ
Wiibroes Bryggeri glemte heller ikke sine ansatte i den søde juletid. Alle fik en kasse øl, en flaske snaps og en gås - en tradition, der angiveligt blev startet af Knud Parkov og fortsat så længe bryggeriet eksisterede. 

I mange år holdt man tillige juletræsfest for arbejdernes og funktionærernes børn, og der blev, med kyndig bistand fra bryggeriets ejer, Karina Parkov, udloddet en stor gave, én til pigerne og én til drengene. Og så skulle byens borgere sandelig heller ikke snydes. På toppen af Wiibroes store lagerkælder- og tankbygning, der var blevet opført i 1949 efter alle kunstens regler, fandt Karina Parkov på at lade opstille et stort juletræ, der prydede hele havneområdet og hurtigt udkonkurrerede værftets lille juletræ ophængt på toppen af en af kranerne. 

Wiibroes juletræ havde naturligvis årligt lokalpressens bevågenhed. Den 28. november 1957 skrev lokalavisen Nordsjælland: »På mandag tændes juletræet på Wiibroes tårn, hvorfra det hvert år sender søfolk på vej hjem den første julehilsen. Træet bliver udvalgt meget omhyggeligt, og forleden tog fru Karina Parkov og brygger Bjørn Madsen selv ud til skovfoged Bobek for i hans distrikt at finde byens smukkeste juletræ. Man fandt det i en grantykning på Esrumvej. I går blev det fældet og straks efter på en af bryggeriets store lastbiler kørt til bryggeriet. I morgen går man i gang med at rejse det næsten 20 meter høje træ, og på mandag tændes lysene for førte gang.«

 

Kulturmiljøer er lokalpolitik
Samtale med tidligere borgmester i Skive Kommune, Knud Olsen

Uden dialog går det ikke. Man kan ikke lovgive for smukt byggeri eller for vedligeholdelsen af et bevaringsværdigt kulturmiljø. Uden dialog mellem de berørte parter går det ikke. Den offentlige interesse skal være tilstede, og borgernes engagement skal være levende.

Borgerne skal altid inddrages aktivt i processen.På et tidspunkt blev det overvejet at nedrive det gamlejernstøberi i Nykøbing på Mors. Det afstedkom en underskriftindsamling blandt byens borgere for at
bevare hovedbygningerne som et monument over en meget væsentligt periode i byens historie. I dag er de bevaret og indrettet til bl.a. bibliotek og medborgerhus.

En sådan form for bevaring og genanvendelse af et kulturmiljø er efter min mening den helt rigtige. Man har opnået både at bevare væsentlige spor af den oprindelige virksomhed og samtidig tilføre byen nogle gode og velplacerede nutidige funktioner. Alt har sin tid Ligegyldig hvor vidunderlige og smukke tingene er, så vil de ikke eksistere evigt.

Derfor gælder det om at gentænke de bevaringsværdige miljøer ind i en nutidig sammenhæng. At give dem ny mening så at sige. Men på en sådan måde at de stadig kan minde os om hvordan det var engang.

Skal man bygge nyt, bør det ske med respekt for de historiske omgivelser. Som eksempel kan nævnes ferieboligerne i Kolding bymidte eller ferieboligerne i Ribe. Her har man begge steder bygget splinternye boliger, tro mod deres egen tid, men også mod den historiske sammenhæng som de er en del af.

Selv fredede huse bliver ikke bevaret hvis ejerne ikke er motiveret til at vedligeholde dem. Derfor er det så vigtigt at skabe forståelse for de værdier vi får overdraget.Vi skal turde tage debatten med almindelige mennesker uden at optræde elitært eller bedrevidende.

Kommuneplanen og kulturmljøet
Kommuneplanen kan være et udmærket debatinstrument. Men det kræver at den kommer bredere ud, og at politikerne føler sig bundet af deres egne vedtagelser. Diskussionerne om kommuneplanen bør også tages på steder hvor folk kommer. Man skal så at sige møde folk hvor de i forvejen færdes, fx i biografen eller på stationen.

Kommuneplandiskussionen kan bruges til at udpege og prioritere de bevaringsværdige kulturmiljøer. Men planener ikke det papir værd den er skrevet på, hvis ikke den afspejler et folkeligt engagement.

Det er i den sammenhæng væsentligt at diskussionen foregår åbent og fordomsfrit og gerne utraditionelt. Lad fx børnene udpegede interessante miljøer. Det synes jeg kunne være spændende.

Kompetence og passion
Et andet forhold som også spiller en rolle i forbindelse med kommunernes indsats på kulturmiljøområdet, er den bemanding og de kompetencer der er tilstede i for-valtningerne. Det er normalt ikke et problem for de store kommuner, men for mange af de små kan det være vanskeligt at løfte opgaverne.

Det væsentligste er at kunne fremelske engagementet hos folk. Når passionen først er tilstede, så afføder den planer og handlinger. Som, når de engang er gennemført,vil afføde omsorg og pleje. Udvikling og bevaring skal gå hånd i hånd.

Knud Olsen er foruden tidligere borgmester, tidligere formand for Detsærlige Bygningssyn og tidligere formand for Nationalkomitéen for Bygningskulturens Dag. Bestyrelsesmedlem gennem 10 år iLandsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur medlem af bestyrelsenfor SBS-Byfornyelse samt medlem af Viborg Amts Kulturmiljøråd.

Befolkningensengagement ervoksende i allegrene af kulturpolitikken. Jeg er ikkebekymret forfremtiden – heller ikke for kulturmiljøernes.

Jens Kirkegaard - Juli 2020

Kulturmiljøer og Lovgivningen

Kulturmiljøet er baseret på 10 love:
Planloven-Naturbeskyttelsesloven-Lov om bygningsfredning og bevaring-Museumsloven-Loven om Kirkebygninger og kirkegårde-Byfornyelsesloven-Byggeloven-Skovloven- Vandløbsloven-Landdistriktstøtteloven

Beskyttelse og benyttelse. Der findes ikke nogen særlig lov om beskyttelse af kul-turmiljø. Beskyttelsen af bevaringsværdige kulturmiljøervaretages i et samspil mellem - især - planloven og natur-beskyttelsesloven under Miljøministeriet og lov om byg-ningsfredning og -bevaring samt museumsloven, der hø-rer under Kulturministeriet.

Selv om lovgivningen er spredt over 11 love, så er dersom beskrevet i lovgennemgangen, en række konkreteog præcise bestemmelser der regulerer kulturmiljøet.Herudover har Danmark tilsluttet sig en række interna-tionale forpligtigelser som har konsekvenser for voresmåde at tænke- og forvalte kulturmiljøet på.

De overordnede sammenhænge - helhederne – sikres først og fremmest gennem udpegninger og bestemmel-ser i region- og kommuneplanlægningen. Hermed sikres den brede tilgang til emnet tilligemed offentlighedensmulighed for indflydelse.

Sikring af helheder kan dog godt ske i et vist omfangved arealfredninger gennemført efter naturbeskyttelsesloven. at udpege, redegøre for og sikre kulturmiljømæssigebevaringsværdier i det åbne land, herunder kirkernesomgivelser.

Kulturarvsstyrelsen har til de kulturhistoriske museer i2003 udsendt „Vejledning om kulturhistoriske museersvaretagelse af nyere tids kulturarv i forbindelse med den fysiske planlægning“ (museumslovens kapitel 8).

Planloven (uddrag af paragrafferne)
§1.  Formålsparagraffen (... at der skabes og bevaresværdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber).§ 5 d Arealer til butikker kan udlægges udenfor dencentrale bydel af hensyn til bevaringsværdigt bymiljø.Varetagelsen af bevaringsværdier i det åbne land.
§6c.  VVM - Større anlæg med væsentlig virkning påmiljøet, herunder kulturmiljøet skal vurderes.§ 11, 11a Kommuneplaner må ikke stride mod region-planlægningen.

Der skal fastsættes rammer for bebyggelsesforhold, herunder bevaring af bebyggelser eller by-miljøer. Der skal tages hensyn til de bevaringsværdigehelheder i bystrukturen i kystnære områder.
§13.  Lokalplaner må ikke stride mod bestemmelser i kommune- eller regionplan. § 15, stk. 2 og 5 I en lokalplan kan der optages bestem-melser om bl.a. bevaring af beplantning og beplantningsforhold, bevaring af landskabstræk i forbindelsemed bebyggelse af et område og bevaring af eksisterende bebyggelse, således at bebyggelsen kun med tilladelse fra kommunalbestyrelsen må nedrives, ombyggeseller på anden måde ændres.

27§ stk. 35. I landzone må man som hovedregel ikke uden til-ladelse udstykke, bygge eller ændre arealanvendelsen tilandet end jordbrugsformål.

Naturbeskyttelsesloven
§1. Formålsparagraffen (at beskytte de kulturhistoriske værdier og at forbedre, genoprette områder, der er af betydning for kulturhistoriske interesser).
§3. Beskyttede enge, overdrev, heder, mv.
§4. Beskyttede sten- og jorddiger.
§12. Fortidsminder (fredede).
§13. Fortidsminder (2 m beskyttelseszonen).
§14, 14 a Fortidsminder på havbunden.(§ 4 og §§ 12-14a administreres af Kulturarvsstyrelsen.).
§15. Strandbeskyttelseslinjen (300 m).
§16. Sø- og åbeskyttelseslinjen (150 m).
§17. Skovbyggelinjen (300 m).
§18. Fortidsmindebeskyttelseslinjen (100 m).
§19. Kirkebyggelinjen (300 m).§ 20 Offentlige anlæg, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg m.v. i det åbne land.
§21. Friluftsreklamer må ikke anbringes i det åbne land.
Kapitel 6, § 33 m.fl. har hyppigt været anvendt til sikringaf kulturmiljøinteresser.§ 55 Tilskud til naturbevaring og genopretning.

Lov om bygningsfredning og bevaring af byg-ninger og bymiljøer
§1. Loven har til formål at værne landets ældre bygnin-ger af arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssigværdi, herunder bygninger der belyser bolig-, arbejds-,og produktionsvilkår og andre væsentlige træk af densamfundsmæssige udvikling.Ved lovens administration skal der lægges vægt på at debygninger der værnes, får en hensigtsmæssig funktionder under hensyntagen til bygningernes særlige karaktertjener til deres opretholdelse på længere sigt.

§3. stk. 1 Kulturministeren kan frede bygninger afvæsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi, som erover 50 år gamle.
Stk. 2. I det omfang en bygnings umiddelbare omgivelser i form af gårdsrum, pladser, fortove, haver, parkan-læg og lignende er en del af den samlede beskyttelsesværdige helhed, kan fredningen omfatte sådanne omgivelser.
§16. Det er muligt at søge støtte til fredede og bevaringsværdige bygninger m.v.
§17. En bygning er bevaringsværdig når den er optaget som bevaringsværdig i en kommuneplan eller omfattetaf et forbud mod nedrivning i en lokalplan eller byplanvedtægt, jf. planlovens § 15, stk. 2, nr. 14. §18 En bevaringsværdig bygning, jf. § 17, må ikke nedrives før nedrivningsanmeldelsen har været offentligt bekendtgjort, og kommunalbestyrelsen har meddelt ejerenom den efter planlovens §14 vil nedlægge forbud modnedrivningen.
Stk.2 Kommunalbestyrelsen foretager inden udløbet afde efter byggelovgivningen gældende frister offentlig be-kendtgørelse af nedrivningsanmeldelsen med en frist påmindst 4 og højst 6 uger for fremsættelse af indsigelserm.v.
Stk.3. Samtidig med offentliggørelsen skal kommunal-bestyrelsen underrette ejeren samt de i § 6, stk. 1 nævnte personer, foreninger m.fl., herunder om fristen for indsigelser m.v.
Stk.4. Senest 2 uger efter fristens udløb meddeler kommunalbestyrelsen ejeren om der nedlægges forbud modnedrivning efter planlovens §14.
Nedlægger kommunalbestyrelsen ikke forbud, foretager kommunalbestyrelsen offentlig bekendtgørelse af sin beslutning.
Stk.5. Bestemmelserne gælder ikke bygninger der eromfattet af et forbud mod nedrivning i en lokalplan, i en byplanvedtægt eller i et lokalplanforslag offentliggjort efter planlovens §17.
Kulturministeriet har udsendt en bekendtgørelse nr. 838 af 3. ok-tober 2002 om udpegning af bevaringsværdige bygninger i kom-muneplanen.

Museumsloven
§19. stk. 1 Museumsrådet har til opgave at samordneog fremme museumsarbejdet Fx i forbindelsemed den fysiske planlægning og varetagelsen af kultur-miljøinteresser..
§23. stk. 2 Planmyndighederne skal inddrage vedkommende kulturhistoriske museum når der udarbejdes en kommuneplan eller lokalplan der berører bevaringsværdier.
§23. stk. 4 Kulturministeren underretter planmyndighederne om forekomsten af væsentlige bevaringsværdierder har betydning for planlægningen.
§24. stk. 1 Kommunalbestyrelsen skal underrette vedkommende kulturhistoriske museum senest samtidig med at der meddeles byggetilladelse, tilladelse til råstofindvinding eller dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen efter naturbeskyttelsesloven.
§24. stk. 3 Kommunalbestyrelsen underretter vedkommende kulturhistoriske museum om modtagne anmeldelser af nedrivninger eller andre byggearbejder, der vilmedføre afgørende ændring i brug eller funktion afbygninger, bebyggelser eller andre kulturlevn.
§39. Kulturministeren fører et kulturhistorisk centralregister, som stilles til rådighed for offentligheden og relevante myndigheder.

Lov om kirkebygninger og kirkegårde
§1. Loven skal sikre at der ikke sker en forringelseaf de kulturværdier der er knyttet til kirkebygninger og kirkegårde.
§20. Gravminder der bevarer mindet om fortjenstfuldemænd og kvinder, eller som i øvrigt af kunstneriske, kulturhistoriske eller andre grunde må anses for særlig bevaringsværdige, skal registreres.
§29. Inden en måned efter at menighedsrådet har modtaget meddelelse om provstiudvalgets afgørelse i henhold til §25 og 26, dog senest inden udløbet af den af provstiudvalget fastsatte frist for manglernes afhjælpning,kan afgørelsen af menighedsrådet indbringes for stiftsøvrigheden.
§33. Kirkeministeren kan bestemme at særlige bevaringsværdige kirkebygninger henlægges under et særligt kirkesyn bestående af 3 af ministeren udpegede personer med arkitektonisk og arkæologisk sagkundskab.
§35. Tilsynet omfatter navnlig kirkebygningen som
bygningsmindesmærke, kirkens umiddelbare omgivelsersamt løsøre og andet tilbehør af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk interesse.

Byfornyelsesloven
§125. Kommunalbestyrelsen kan nedsætte et bygnings-forbedringsudvalg med det formål at yde støtte til:
1) Bygninger, der helt eller delvis anvendes til beboelsesamt forsamlingshuse og lignende. Bygningerne skal ligge i landsbyer, dvs. byer med op til 1.000 indbyggere og landdistrikter.
2) Fredede og bevaringsværdige bygninger der helt ellerdelvis anvendes til beboelse, uanset hvor disse bygningerligger. Stk. 2 Kommunalbestyrelsen fastlægger gennem kommuneplan eller lokalplan, jf. lov om bygningsfredning §17, hvilke bygninger der er bevaringsværdige. Indtil udpegning i plangrundlaget er sket, betragtes bygninger som bevaringsværdige, hvis de har fået en bevaringsværdi fra 1 til og med 4 i SAVE-registreringen i forbindelse med udarbejdelse af kommuneatlas, eller hvis kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering fastsætter bygningens bevaringsværdi fra 1 til og med 4 efter kriterierne i SAVE-systemet.

§126. Støtte ydes til istandsættelse af bygningens klimaskærm samt til afhjælpning af kondemnable forhold.
Stk. 2 Istandsættelse skal sikre eller øge bevaringsværdien af de udvendige bygningsdele.
§130. Midler til bygningsforbedringsudvalgets virksomhed stilles til rådighed af kommunen, staten og privatebidragydere.
§131. Kommunale og statslige støttemidler fragår kommunens årlige investeringsramme til bygningsfornyelse, jf. § 91. Stk. 2 Kommunalbestyrelsen beslutter på baggrund af de lokale forhold hvor stor en del af kommunens årlige investeringsramme til bygningsfornyelse der stilles til rådighed for bygningsforbedringsudvalget.

Byggeloven
§6. Kommunalbestyrelsen kan gøre en tilladelse efterbyggeloven afhængig af at bebyggelsen får en sådanydre udformning, at der i forbindelse med dens omgi-velser opnås en god helhedsvirkning.
Stk.2 Skiltning, lysinstallationer o.lign. må ikke være tilulempe eller virke skæmmende i forhold til omgivelserne.
Kommunalbestyrelsen kan ved forbud eller påbud sikre opfyldelsen af 1. pkt.§ 8,
stk.3 Er et område overvejende bebygget med sluttet bebyggelse, kan kommunalbestyrelsen bestemmeat ny bebyggelse skal opføres i vej- eller byggelinien og føres ud i skel mod nabogrundene.

Skovloven
§4. En række arealer er fredskovpligtige, bl.a. områder med gamle egekrat og skove der fandtes før 1805. Loven kan dermed være med til at fastholde nogle af de historiske strukturer og bevoksningstyper i landskabet.§ 15, stk. 2 God og flersidig skovdrift skal også tage kulturhistoriske hensyn.

Vandløbsloven
§37. Regulering af vandløb må ikke ske hvis væsentlige kulturhistoriske interesser tilsidesættes.Alle gadekær/brandamme i landzonen med vandfladepå over 100 m2 er udover NBL § 3 også omfattet af §37 og skal sikres, der er også her en 2 meter beskyttelsesbræmme. Gadekærene kan ikke tilkastes og opfyldes tilparkeringspladser mv.

Landdistriktsstøtteloven
§2. Økonomiske støtteordninger, der bl.a tager hensyn til kulturhistoriske forhold og historiske værdier på land-brugsjord. Landdistriktsprogrammet Målsætningen er at forbedre levevilkårene i landdistrikterne og at fremme en udvikling, der tager hensyn tilmiljø-, natur- og kulturmiljø i jord- og skovbruget. Danmark og EU har afsat i alt 7 mia. kr. til at støtte udviklingen af landdistrikterne i Danmark i perioden fra 2000 tilog med 2006.
To støtteordninger i Landdistriktsstøtteloven integrerer til en vis grad hensynet til kulturmiljøet/det bebyggedemiljø.
Under Artikel 33-ordningen kan der ydes tilskudtil beskyttelse og bevarelse af landdistrikternes kulturværdier samt renovering og anvendelse af tiloversblevnebygninger for at værne om lokalområdets særpræg. Ordningen administreres af Direktoratet for FødevareErhverv. Under LEADER+programmet kan der ydes tilskud til projekter vedrørende bæredygtig anvendelse af naturlige og kulturelle ressourcer. Ordningen administreres af Direktoratet for FødevareErhverv i samarbejde med 12 udpegede lokaleaktionsgrupper der dækker 12 geografiske områder.

Kulturmiljøet og internationale forpligtelser
Danmark har i øvrigt forpligtet sig gennem tiltrædelse afen række konventioner. Følgende konventioner er gældende:
1954 - European Cultural Convention indeholder bl.a. krav om at landene skal beskytte og sikre adgang tilkulturarvselementer af europæiske kulturværdi.
1972 - Unesco-konventionen har som formål at be-skytte verdens kultur- og naturarv som opføres påVerdensarvslisten.
1985 - Granada-konventionen om bevaring af Europas arkitekturarv stiller bl. a. krav om at arkitekturarvenkortlægges, og at myndighederne fører tilsyn med arkitekturarven og støtter ejerne med rådgivning og økonomisk støtte. Bevaringshensynet og den fysiske planlægning skal spille sammen, så bevaringsinteresserne finderudtryk i den fysiske planlægning.
1992 - Malta-konventionen forpligter landene til juridisk sikring af den arkæologiske arv, også af hensyn til de kommende generationer. Sikringen af den arkæologiske arv kræver faglig og videnskabelig lødighed, og konventionen stiller også krav om at der skabes sikkerhedfor den fysiske bevaring og beskyttelse af de arkæologiske fund, gerne på fundstedet.
2000 - Landskabs-konventionen(Firenze) har somformål at sikre en bæredygtig landskabsbeskyttelse gennem beskyttelse, forvaltning og planlægning. Landskabet betragtes som en vigtig komponent i livskvaliteten og for den lokale identitet.
Derfor skal landskabspolitikken,der bygger på offentlighedens inddragelse, integrerelandskabet i den fysiske planlægning, i kultur- og miljøpolitikken samt i de sektorpolitikker, der i øvrigt har be-tydning for landskabets udvikling. Offentlighedens forståelse for landskabsværdierne skal styrkes, og der skalopstilles landskabskvalitetsmål og udvikles de nødvendige redskaber til implementeringen af mål og politikker. Konventionen, som er ratificeret den 20. marts 2003 ,har relationer til Den Europæiske landskabs- og biodiversitetsstrategi.

LITTERATUR
Nedenfor er anført en række publikationer, som alle indeholder væsentlige synspunkter påkulturmiljøet i planlægningen.

Strategi og kommuneplanlægning - en vejledning.Miljøministeriet, Landsplanafdelingen 2002  Lokalplanlægning. Bevarende lokalplanlægning Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1998 Bygningsforbedringsudvalg Vejledning til kommuner og udvalg By- og Boligministeriet 2001 Et Danmark i balance –hvad skal der gøres? Miljøministeriet, Landsplanafdelingen 2003 Byens træk, Om by- og bygningsbevaringssystemet SAVEMiljøministeriet, Planstyrelsen 1992 Kulturhistorisk inddeling af landet Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1997 De kulturhistoriske interesser i landskabet Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1997 Hvad skal vi med kulturmiljøet? Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1998 Udpegning af værdifulde kulturmiljøer i regionplanlægningenMiljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1999 Inspiration til det fremtidige arbejde med kulturmiljøer i planlægningen Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 2001Bevaring af kulturmiljøet, Håndbog 1999 Landsforeningen for Bygnings og Landskabskultur Kulturmiljø–mellem forskning og politisk praksis Nicolai Carlberg og Søren Møller Christensen(red.), Københavns Universitet 2002  Kulturministeriet 2003 Vejledning om kulturhistoriske museers varetagelse af nyere tids kulturarv i forbindelse med den fysiskeplanlægning (museumslovens kapitel 8). Kulturarvstyrelsen.

Jens Kirkegaard - Juli 2020
 

Kulturmiljøer i Planstrategien

Kulturmiljøer giver kvalitet og særkendeKommuneplanen omsætter kommunalbestyrelsens poli-tik for udviklingen til planlægning og planlægnings-bestemmelser. Men det er i planstrategien politikerneformulerer deres vision for udviklingen og beslutter devigtigste initiativer der skal tages.

Det kan derfor væreoplagt at bringe kulturmiljøernes kvaliteter og mulighe-der ind i strategidebatten. Er kommunens kulturmiljøer ikke allerede kortlagt, kan det jo besluttes i planstrategien hvor der skal kortlægges først, hvis ikke hele kommunen skal kortlægges i et hug.

Man kan vælge at starte med en grovmasket karakteristikaf kommunens landskaber og bysamfund og en mereuddybet registrering de steder hvor man regner med derkan ske fysiske ændringer. Planstrategien lægger i sig selv op til at eksterne parter som borgere, erhvervsliv, investorer, organisationer og andre myndigheder m.v. samarbejder med kommunenom udviklingen.

Det vil være en fordel, at de foreninger der er særligt interesserede i kulturmiljøerne, inviteres med i den strategiske diskussion. Der melder sig straks nogle spørgsmål. Hvad er det for kvaliteter kommunens kulturmiljøer har?

Hvad er detfor en udvikling der er gennemløbet? Hvordan kan en bevarelse af kulturmiljøerne inspirere udviklingen? Er der særlige lokale træk i de forskellige bysamfund der bør bestemme hvor grænser skal gå og huse skal stå?

Er der særlige træk der bør påvirke udformningen af kommende byggeri? Er der vigtige synspunkter på hvordan landskaberne skal bevares, dyrkes eller formes?

Fokus på kulturmiljøerne
Det er vigtigt, når man bringer kulturmiljøet ind som et aktivt element i kommunens planlægning, at man ikke kun fokusere på enkelstående lokaliteter eller snævre afgrænsede områder. Fokus bør være rettet mod den brede lokalhistoriske dimension, så udviklingen i kommunen fortsat kan ses og opfattes som et tidsmæssigt forløb, der afspejler omstændigheder og teknologier som har præget levemåde og indretning.

Kulturmiljøerne skal ikke nødvendigvis omfatte frededebygninger eller fortidsminder. De behøver heller ikke at være smukke eller æstetiske værdifulde. De lokale sammenhænge findes ofte i de upåagtede traditioner.

Kommunernes indsats på kulturmiljøområdet har i det væsentlige hidtil været koncentreret om bevaringshensynene i byerne. Men kommunerne kommer også til atspille en væsentlig rolle når hensynet til kulturmiljøet indarbejdes i landzoneadministrationen.

Landzoneadministration
Med landzoneadministrationen får kommunerne en bedre kontakt med beboere og byggerier i det åbne land.Med bedre kontakt kan sikring af kulturmiljøer diskuteres, når der skal bygges. En miljøsag er derfor ikke kun en miljøsag, en anmeldelse ikke kun en anmeldesag og en byggesag ikke kun et spørgsmål om byggeloven.

Det er også argumenter for at se landzoneadministrationen som led i kommunens planstrategi, og for at varetage kulturmiljøerne i landzoneadministrationen. Kulturmiljøerne i det åbne land er ofte tydelige. Det kan være et afvandingssystem eller en beplantning der viser et gammelt ejerlavskel.
Og det kan være en landsby medtydelig afgrænsning, hvor udstykningsmønstret, sti- oggadestrukturen har en oprindelige karakter som fortsat bør være et særkende.
Alle store træk i landskabet er produkt af historien og kan sikres eller understreges. Ligesom det er oplagt at vurdere muligheden for fortsat adgang til landskaberne fra historiske mark- og stisystemer.
Så også i landområdet er det oplagt at samarbejde med det lokale museum og med borgerne.

Aktiv kulturmiljøpolitik
Den kommunale planstrategi kan anvendes til at formulere en aktiv politik og indsats for sikring af kulturmiljøerne og deres rolle i udviklingen.

Omfang og rækkefølge vurderes naturligt i planstrategien. Når forslaget til planstrategi sammenholdes med kommunens 4-årlige budget, skabes der større perspektiv for udviklingen af de kulturmiljøer der udpeges, og som følges op i kommuneplanens hovedstruktur og rammedel, i projekter og påmøder i kommunen.

Det mest overskuelige vil til en start være at udvikle og beslutte en kortlægning for et mindre antal kulturmiljøereller for et delområde i kommunen.Den mindste, praktiske enhed for en registrering og be-skrivelse af et kulturmiljø bør være på et ejerlav eller på sogneniveau. Vidensopbygningen bør samarbejdes med museet og lokalarkivet sammen med en følgegruppe af interesserede borgere.

De kan hjælpe og inspirere til de valg og afgrænsninger, der skal finde sted, både under kortlægningen og i planopfølgningen.Det kan fx være i den del af kommunen, hvor der førstskal ske en udvikling eller bebyggelse. Her kan man så afprøve metoden og eventuelt udvide eller ændre på områdets størrelse. Det vil også være en overskueligemåde at afprøve borgerinddragelsen på.

Kulturmiljøindsatsen
Følgende fremgangsmåde kan anvendes, når kulturmiljøet ses i en planstrategisk sammenhæng:

  1. Skaf overblik over den kulturhistoriske udviklingi kommunen og de interessante kulturmiljøer!
  2. Formuler en aktiv politik for videreførelsen af destedlige traditioner under nye former og nye tiderder passer til udviklingen i planstrategien!
  3. Udpeg og marker de indsatsområder der skal bringe udviklingen i retning af visionen!
  4. Og endelig, tag beslutning om tids- og rækkefølgen af de nye handlinger!

Beskrivelsen af de enkelte kulturmiljøer i de valgte områder kan opbygges efter samme principper som ligger til grund for SAVE-registreringen:- dominerende træk i landskabet, vigtige enkelttræk,og de lange sigtelinjer- visuelle og rumlige kvaliteter, arkitektoniske iagt-tagelser- kulturhistorien, de væsentligste perioder, lokalefortællinger, historiske kort- naturgrundlaget, topografien, geomorfologien,klimaet, ejerlaugene

Målet for den aktive kulturmiljøpolitik er:- at skaffe en enkel og oversigtlig afgrænsning og prioritering af de kulturhistoriske interesser i byerne og det åbne land- at opbygge en databank til brug for planlægningen og for administrationen af zonesager og byggesager- at integrere private og offentlige interesser i udviklingen af kulturmiljøet- og endelig, at udbrede interessen for og kendskabet til kommunens kulturmiljøer- at få det med i planstrategien.

Jens Kirkegaard - Juli 2020